Ritualet

Ritualet

 

Et træningsforløb udtænkt af Toniah Pedersen specifikt til unge dansere

Ritualet er træning og sammenhold. Hver sæson har vi et specifikt fokus og retning som sammen skaber rammerne for holdet af dansere og deres specifikke behov.
Toniah har et særligt fokus på udenlandske lærere, og lokale undervisere der kan være med til at oplyse og uddanne med en viden som tit og ofte kan gå tabt på grund af alder og ophav. Med fokus i form af kulturer og foundations får eleverne et forløb opbygget over tre perioder.

Toniahs Vision

Toniahs ønske om dette program er først og fremmest et trygt fællesskab i og omkring træning. Med respekt og nysgerrighed for hinanden og vores forskelle. Vi ønsker at skabe et modigt fællesskab, hvor der er plads til at lære mere end bare trin. Også foundations indenfor historie, kulturer og de mennesker kulturerne stammer fra. Det gør også at vi har en nultolerance politik inden for racisme, homofobi, transfobi og generel diskrimination. Vi leder med et åbent forum hvor der er plads til at lære uden skyld og skam. Ritualet er en blandet gruppe indenfor aldre og identiteter og det ønsker vi at værne om. Fællesskabet kommer først.

Lærer som: Chry Baby Cozy (Lite Feet) Usa, Bruce Ykanji (Popping) Frankrig, Khalifa (Passinho Foda) Brazilien, Inxi (Popping) Sverige, Marie Kaae (House) Danmark, Damon Frost (Popping) Sverige, Marie Gumdrop (House) Danmark, Boris (House, Hip Hop, Floor), Ibrahim (Popping) Anastasija (Hip Hop/Koreografi) Nellie Bethel (Koreografi) m. fl. er alle lærere der har været en del af Ritualet.

Programmet er tilegnet unge dansere, der har interesse i at udvikle sine tekniske færdigheder, sin musikalske forståelse, sit trin sprog og sine koreografiske færdigheder. Alt med respekt og forståelse for de kulturer der bliver undervist i. Foundations bliver undervist som mere end bare trin sprog, men også historiske og kulturelle aspekter bliver indraget.

Ritual-forløbet er opbygget over 3 perioder:

Hvert med et fokus og et tema. Holdet mødes en weekend per måned. Her modtager de intensiv træning med henblik på at forbedre tekniske såvel som kreative færdigheder inden for Street og Club Styles i et trygt læringsmiljø. Toniah giver plads til at styrke det sociale netværk, da netop det er lige så vigtig en del.

Første periode, har vi fokus på teknik og foundations. Toniah har udvalgt de bedste inden for branchen og inviterer folk fra ind og udland til at undervise i, Hip Hop, House og Popping som forbliver hovedlinjerne. Inkluderet er besøg fra specielt inviterede lærere med andre unikke input fra andre dansegenre og kulturer. Formålet er at dygtiggøre sig, at blive udfordret, få lov at fordybe sig, gentage, opdage og videreudvikle sig inden for de forskellige genrer.

Anden periode er opbygget omkring freestyle og egne kreationer, at udvikle et danse sprog og udtryk, lærer af gøre brug af sin freestyle i forskellige settings og blive bekvem med at udtrykke sig frit inden for forskellige musikgenrer. Ud over Freestyle er egen kreationer og opbygning af sekvenser en del af denne periode, at skabe ud fra sin egen freestyle er et vigtigt element og egenskab af have som danser. hver danser vil blive mødt på deres niveau.

Tredje periode, her vil vi arbejde på koreografi og udtryk. Vi tager udgangspunkt i at eleverne bliver testet igennem forskellige måder at levere koreografi på, forskellige måder at arbejde med koreografi på og arbejder med udtryk og teknik inden for det koreografiske udtryk. Vi samler op på forløbet og inkluderer allerede tillærte teknikker og færdigheder.

Tilbud om guidet fri-træning med inviterede lærere der hjælper dig videre eller i gang med at træne freestyle. Dette er et unikt tilbud til dig som er på Ritualet hvor også tidligere deltagere fra de forrige årgange af ritualet er velkommen. En fed måde at få danset på kryds og tværs i nogle rummelige og trygge rammer.

Optagelse og Pris

Optagelsen for Ritualet 2024/2025 er lukket. Vi følger op med mere indformation senere på året

Showreels for Ritualet