Om Toniah
Toniah har arbejdet som kreativ instruktør og koreograf i flere sæsoner af X Factor DK, såvel som på andre reality-konkurrenceprogrammer som Voice Junior og Mentor. Hun instruerer og koreografer også Vild med Dans og har senest arbejdet som coach og instruktør for Lukas Graham og Iris Gold.
Som følge af sin omfattende erfaring inden for alle genrer, hvor bevægelse er essentiel, er Toniah en efterspurgt koreograf og movement director inden for modeshows. Her har hun bl.a. arbejdet med anerkendte designere som Barbara Gongini, Malene Birger, Lala Berlin og Stine Goya. Hun er også det kreative mastermind og koreografen bag reklamer for bl.a. Kari Traa, Swisscom, Magnum og ipod + iTunes.
Som kreativ instruktør har hun formået at forny og overraske med spændende visuelle idéer i arbejdet med Dansk Melodi Grand Prix, Danmarks Sport Show og Cirkus Summarum.
Og også teaterverden har haft stor glæde af Tonias banebrydende idéer. Hendes arbejde med Divaer i Glas i Tivoli opnåede forrygende anmeldelser både i og uden for teaterbranchen, og med en progressiv strøm af nye idéer har hun for nylig arbejdet på Snedronningen i Operaen i København.
Vejen til succes
En ung Toniah blev opdaget, mens hun freestylede på klubber i Los Angeles. På sin danserejse verden over arbejdede hun med kunstnere som Mary J Blige, Biggie, D’Angelo, Sugababes, Will Smith og Backstreet Boys. Efter at have turneret, koreograferet og produceret i Los Angeles, New York og London flyttede Toniah til København for at fortsætte og udvikle sig som kreativ instruktør og koreograf. Hendes empatiske udstråling og arbejdsetik har gennem mange år tiltrukket og fortsætter med at inspirere top fagfolk, kunstnere, produktionsselskaber og brands inden for alle genrer af underholdningsbranchen.
Helt unik stil
Ved at eksperimentere med stilen hiphop og dens indhold af forskellige elementer samt ved at indarbejde andre dansestilarter, har Toniah skabt sit eget særegne udtryk gennem bevægelse. Hun ser koreografi som en forlængelse af kunstneren, brandet og historien, der fungerer som en visuel transformation. Med udgangspunkt i sin anerkendte, æstetiske og unikke stil skræddersyer Toniah sine kreative idéer og visioner til ethvert projekt.
Samtidigt med arbejdet som professionel koreograf, danser og kreativ instruktør fortsætter Toniah med at give tilbage til dansemiljøet ved at være mentor for og uddanne håbefulde dansere. Hver uge deler hun ud af sin passion og viden med dansegruppen, Tribe’izm, der består af 15 talentfulde unge voksne, foruden at hun også brænder for at inspirere alle, der har interesse i dans gennem workshops, foredrag og frivillige tiltag.
Gå på opdagelse i Toniahs stjernespækkede karriere inden for – TV, film, reklame, modeshows, musikvideoer, teater og turné og koncerter.
Kontakt Toniah for at høre mere om, hvad hun kan gøre for at sikre succes for netop dit projekt.